Ny roman fra ung forfatter

21. juni 2017 kl. 11.44

Forfatteren Dannie Mortensen fra Jerslev er nu udkommet med en ny roman, kaldet "Spidsøre Folkets Tidsfælde".

Samtidig har han opfrisket nogle ældre bøger, til en nutidig standard.

- Billeder siger mange ord for dem selv, siger Danny Mortensen.

Om "Spidsøre Folkets Tidsfælde" forklarer Danny Mortensen:

- For 11.000 år siden eksploderede en stjerne ude i rummet. Dens stråling dræbte det meste af det højtudviklede folk der beboede de seks øer i Atlantis. De var en anden underart af mennesker, lidt som neandertalere var for vores art i fortiden. De var høje, og gyldne i huden, med store pupiller, og det mest usædvanlige træk - spidse ører. Efter 10 års nedgang, var der kun 400.000 tilbage af en befolkning på over 50 millioner. Det var virkelig en katastrofe for folket.

- Ikke nok med de var næsten sterile, og udryddet af stråling, nu skulle folket også slås mod vores primitive forfædre, og til slut besluttede de overlevende sig for at forlade Jorden. Vores forfædre havde nu Jorden for sig selv. Eller? ... Det gamle folk fra Atlantis har gemt en ubehagelig overraskelse til os i nogle små obelisker rundt om på Jorden. En lille pyramideformet indretning der rummer avancerede computere fra fortiden, og nu bliver de startet op efter en tålmodig nedtælling siden fra før sidste istid.

Nu er nedtællingen overstået, og obeliskernes ur viser nul. Tidsfælden tændes.

Dannie Mortensen driver en lille butik på Boulevarden 16 i Jerslev, 3DCube.

- Det er desværre en lidt besøgt deltidsbutik. Det er jo Jerslev, hvor butikkerne har det hårdt. Butikken har blandet udsalg (it, kontor, legetøj, spil, ting til børn m.m.). Men i butikken er der også salg af mine tidligere bogværker.

- Da jeg har store mængder af mine tidligere udgivelser sælges de til en meget billig pris ude i butikken. Ja, man kan vel kalde det spotpris, bemærker Danny Mortensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste