Billede beskrivelse

Ny Røde Kors-container i Vester Hassing

11. februar 2018 kl. 07.09

Der er gode muligheder for at slå to fluer med ét smæk, hvis man har aflagt tøj i garderoben. Røde Kors har således opstillet en tøjcontainer ved dyreklinikken på Halsvej Vester Hassing. Dermed kan man nemt tynde ud i det aflagte tøj og samtidig gøre en god gerning.

- Det er vigtigt, at containeren er let tilgængelig - både for borgerne som donerer tøj, men også for vores frivillige chauffører, siger Arne B. Mortensen fra Røde Kors.

- Derfor er vi glade for at Vester Hassig Dyreklinik har sagt ja til opstilling af containeren. Han oplyser samtidig, at containeren ved brugsen i Gandrup er flyttet til Spar på Borgergade. Årsagen er hærværk og misbrug.

- Blandt andet oplever chaufførerne, at der kommer papir- og madaffald i containeren. Det gør, at det donerede tøj kan blive ødelagt, tilføjer Arne B. Mortensen.

Tøjcontainerne tømmes en gang om ugen. Lokalt er der endvidere Røde Kors-container i Hals, Ulsted, Vodskov, Asaa, Klokkerholm, Hjallerup og Dronninglund.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste