Ny præsident i Lions Brunhilde
Selvom alt for tiden står i Coronaens tegn, er der stadig liv i Lions Brunhilde. Der er nemlig sket et præsidentskifte. Hanne Fuglsang overlader pladsen til Kirsten Christensen.
Det har været et meget unormalt år, med udsættelser og aflysningen på stribe, også i Lions regi.
Generalforsamlingen, som plejer at foregå i april, blev først afviklet her i september, og derfor er præsident skiftet også først sket nu.
- Mange af de aktiviteter som var planlagt, har vi været nødt til at aflyse, da vi selvfølgelig ikke kan risikere at være årsag til smittespredning. Det drejer sig bl.a. om en planlagt ølsmagning, vores juleskrab, årskalender og tulipanaktiviteten. Der kan meget vel komme flere aflysninger, vi ved jo ikke hvornår tingene igen bliver normaliseret. Det er rigtig ærgerligt, netop fordi vores aktiviteter jo er dem, der generer pengene til vores donationer. Vi følger selvfølgelig situationen meget nøje og er klar til at gå i aktion, lige så snart, det igen er forsvarligt at lave aktiviteter, oplyser Lions.
Der har ikke være afholdt møder i foråret og sommeren, men man besluttede at samles i begyndelsen af september for at få lidt styr på tingene og være klar, når nu situationen blev normaliseret.
- Dette skete imidlertid ikke, og vi må nok indse at, den kommende tid også vil være præget af corona situationen.
Skrevet af Bente Justesen