Billede beskrivelse

Ny markedsføring

21. november 2017 kl. 09.46

Fra nord og fra syd kører NT’s nye tog nu til Brønderslev Kommune - til Vendsyssels hjerte. Der blev fra alle sider udtrykt stor tilfredshed med Midtbyprojektet i Brønderslev, da Brønderslev kommune i sidste uge holdt et foroffentlighedsmøde.

Formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen (K), fortalte om de svære forhandlinger, der gennem de seneste tre år endelig førte til det fremlagte projekt.

Karsten Frederiksen havde de store roser fremme til firmaet Svend Aage Christiansen A/S for et både vedholdende og målrettet arbejde. Projektet har budt på mange besværligheder, for bedst som man troede, at aftaler var på plads, sprang interessenter fra. At der også blev "gået til stålet" i forhandlingerne, lagde udvalgsformanden heller ikke skjul på, idet han dog noterede sig, at det var på et reelt og forretningsmæssigt grundlag.

Der var også roser til chefarkitekt Søren Nygård fra Arkitektfirmaet Firmaet Østergårds tegnestue, samt kundechef Mikki Schougaard Frandsen fra boligforeningen Domera for deres kreativitet ved udformningen af projektet.

- Det har været min - og byrådets helt overordnede opfattelse, at hele renoveringen af banegårdsområdet skulle spille sammen med et boligprojekt, og at vi ikke blot kunne gå i gang med Banegårdspladsen før vi var klar over, hvilke bygninger der skulle være i området, sagde Karsten Frederiksen, der også erkender, at der mange gange er blevet tænkt:

- Hvor lang tålmodighed, skal vi give projektet - og bør vi gå i gang Vi har ventet længe, og vi ser nu toget bevæge sig mod Brønderslev Kommune - både fra nord og syd, sluttede Karsten Frederiksen, der til aftenens møde, havde ladet udforme et dekoreret tog.

- Forslaget er forelagt administrerende direktør for Nordjyske Jernbaner, Peter Hvilshøj, og er tænkt som ny markedsføring af Brønderslev Kommune som et fantastisk bosætningssted, fortæller Karsten Frederiksen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste