Ny mand i Home
Mads Ledet Larsen er ny mand i Home i Brønderslev. Det er Mads Ledet Larsen, der er trainee, men er i gang med uddannelsen til ejendomsmægler.
24-årige Mads Ledet Larsem er et kendt ansigt i Brønderslev. Han er nemlig uddannet inden for tøjbranchen hos Støj i Nygade, men har senere valgt at uddanne sig til ejendomsmægler. Han har tidligere været tilknyttet Westergaard Bolig.
- Men jeg fik et tilbud fra Home, jeg ikke kunne sige nej til, fortæller han. - Det er spændende at være med, hvor der virkelig sker noget, siger han. Og det gør der inden for branchen. Man kommer ud til mange mennesker for at vise huse frem. Der er virkelig gang i hushandelen, siger han.
Mads Ledet Larsen er færdig med sin uddannelse i 2019, hvor han så kan kalde sig ejendomsmægler. Det er Poul Kjeldsen og Jesper Carlsson, der ejer en række Home-butikker, foruden Brønderslev er det Sindal, Hirtshals og Hjørring. I Brønderslev er ejendomsmægler Pernille Muhlig daglig leder.
Mads Ledet Larsen er også kendt fra håndbold-fronten. Han har spillet håndbold i 15 år. Han spiller i dag på serie 1 holdet i Brønderslev, men har tidligere spillet på 2. divisionshold i Hjallerup, og han var en tur omkring Øster Brønderslev, inden han kom til Brønderslev.