Birgitte Christensen er ny leder af produktionsskolerne i Brønderslev og Dronninglund. Foto: Kurt Bering Kurt Bering
Ny leder af produktionsskoler
Onsdag 31. maj fra klokken 14 til 16 er der reception på Brønderslev Produktionsskole. Det sker i anledningen af, at man har ansat en ny leder for produktionsskolerne i Brønderslev og Dronninglund.
Det er 44-årige Birgitte Christensen, der stammer fra Bjergby ved Hjørring og i dag bor i Vrå.
Hun er oprindeligt uddannet socialrådgiver, men har arbejdet med ledelse i mange år.
Hendes seneste job var på botilbuddet Hedebo i Brønderslev, og hun har også tidligere været skoleleder på Specialskolen i Hjørring samt afdelingsleder på Jobcentret i Frederikshavn.
Hun tiltrådte 1. maj som leder af produktionsskolerne i Brønderslev og Dronninglund.