Ny kunst på Galleri Hou
Galleri Hou er klar til sæsonens anden udstilling. Denne gang er tre kvindelige kunstnere på plakaten i skikkelse af Anna Hansen, Stinne Thomsen og Gerda Tranberg.
Anna Hansen er født i Ungarn, og hun arbejdede 16 år som sygeplejerske i Uzbekistan, inden hun i 2004 kom til Danmark. Hun gjorde sig internationalt bemærket, da hun i fjor vandt en stor tegnekonkurrence i New York.
Stinne Thomsen bor og arbejder i det nordjyske. Hun er oprindelig uddannet folkeskolelærer og har arbejdet på både Hou og Hals skoler. Kunstnerisk beskæftiger Stinne Thomsen sig hovedsageligt med portrætter i mixed media samt med akrylmaleri.
Udstillingens tredje kunstner, Gerda Tranberg, bevæger sig i et mere tredimensionelt arbejdsfelt med drivtømmer som udtryksform. Hun finder tømmeret på sine mange ture langs strand, fjord og bælt, og hun lader naturens former danne fundamentet for sine værker.
Der er fernisering på udstillingen 14. maj kl. 14.