Ny genbrugsbutik i Hals er åbnet

02. marts 2022 kl. 08.00
Opdateret kl. 09.17

Fredagens åbning af den nye genbrugsbutik i regi af Folkekirkens Nødhjælp i Hals blev ikke uventet et trækplaster. Lokalerne i Midtergade var genstand for trængsel, og mens det nyvalgte byrådsmedlem, Dennis Charles Hansen (S) leverede åbningstalen, så var det også ham, der klippede det røde bånd i døren.

Forinden havde lederen af den nye butik, Alex Rasmussen budt velkommen til forsamlingen, der dermed fik adgang til Folkekirkens Nødhjælps butik nummer 2 i Hals. Organisationen er efterhånden vokset ud af de eksisterende rammer, hvor der fremover skal sælges især tøj, nips og bøger. I den nye bliver der derimod plads til møbler, køkkenudstyr og andre større effekter.

Butikken i Midtergade 47 holder fremover åbent tre dage om ugen. Onsdag og fredag bliver der åbent mellem 13.30 og 17, mens der lørdag holdes åbent mellem 10 og 13.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste