Ny fuglekonge kåret
Murermester Flemming Hansen bliver ny fuglekonge, og skal regere i Brønderslev i det kommende år.
Kåringen skete i forbindelse med den årlige fugleskydning i Brønderslev Borgerlige Skyttelaug, hvor 60 skytter deltog.
Det var Kim Dam, der skød for Flemming Hansen, der dermed bliver fuglekonge, mens Kim Dam bærer titlen skyttekonge i det kommende år.
Regerende fuglekonge Jørgen Fossheim overdrog banderoleret til Flemming Hansen.
Ny kronprins er Morten Ulrich, der afløste Peter Eriksen. Det skete på skud af Christian Agerbæk.
Flemming Hansen er i forvejen medlem af regeringen, idet han er arbejdsminister, og var derfor tilbageholdende med at modtage titlen, men accepterede kåringen.
Der blev affyret 857 skud på fuglen, og der var 274 skud på brystpladen, inden den faldt.
- Fuglen var noget sej i år, indrømmer statsminister Per Munch.
Skydetiden blev overskredet med tre timer.
Den regerende fuglekonge, Jørgen Fossheim, blev hentet af de 60 skydebrødre og 20 musikere på Østergaard, Ågårdsvej 9 i Serritslev.
På gårdspladsen inspicerede Jørgen Fossheim geleddet af 60 skytter.
- Jeg er særdeles tilfreds med skytterne, konkluderede han.
Der blev traditionen tro udråbt et leve for Dronning Eva og den kongelige hund, inden fuglebrødrene forlod de kongelige gemakker.
Fra Torvet til parken marcherede skydebrødrene med Brønderslev Brass Band i spidsen til Hedelunds-anlægget, hvor de blev modtaget med hyldestskud fra Christian Krabsen og Yvonne Grandt Larsen. Yvonne Grandt Larsen, der står i spidsen for serieskydningerne, er eneste kvinde, der får adgang til fugleskydningen.
Efter at flaget var hejst, blev den sædvanlige morgendrik - halvt kærnemælk og halvt piskefløde indtaget.
Resultaterne blev: Øjet: Peter Jacobsen på skud for Jesper Brønden.
Ringen: Michael Lindgaard på skud for Søren Tilsig.
Kronen: Søren Tilsig for Michael Østergaard.
Højre klo: Guldsmed Ole Hansen for Peter Jacobsen.
Venstre klo: Vognmand Jørn Pedersen for eget skud.
Højre slagfjer: Carsten Overgaard Sørensen for Frank O. Nielsen.
Venstre slagfjer: Karsten Frederiksen for Per H. Christensen.
Halsen: Leif Hejselbak for Jesper Brøndern.
Halen: Vognmand Jørn Pedersen for Ejner Friismose.
Højre vinge: Niels Hedermann for Martin Andersen.
Der blev affyret 857 skud på fuglen.
Konkurrencen i at gætte på antal skud blev vundet af Flemming Bolmgren, Søren Mark Jensen og Ivan Ottesen, der alle gættede rigtigt. Leif B. Larsen, Flemming Hansen og Per Henrik Christensen var kun ét skud fra at ramme rigtigt.
Jesper Brønden, Palle Nysted og Finn Eriksen var alle to fra at ramme korrekt.
Serieskydning, gruppe A: 1. Søren Tilsig og Søren Jordansen.
Gruppe B: 1. Guldsmed Ole Hansen og 2. Christian Ulrich.
Gruppe C: 1. Carsten Overgaard Sørensen og Knud Jensen.
Jubilæumsskydning: 1. Søren Tilsig og 2. Henrik Skole.