Billede beskrivelse

Ny fest for gamle elever

19. februar 2018 kl. 06.41

Dronninglund Gymnasium inviterer for første gang tidligere elever til en såkaldt "Kom-Hjem-Fest".

- Gamle elever vil gerne mødes og udveksle minder - og lærerne vil gerne møde de gamle elever, hedder det i oplægget til festen, der afvikles den 23. marts.

- Vi lærere tænker tit på, hvordan det mon går med netop de elever og klasser, som vi hver især har brugt mange timer sammen med gennem tre år her på gymnasiet. Hvad laver de, har de stadig kontakt og satte gymnasielivet positive og varige spor? lyder det fra lærer Pernille Dalbjerg Sørensen. Hun er en af initiativtagerne til gymnasiets nye "Kom-Hjem-Fest".

Pernille Dalbjerg mødte for et års tiden siden en tidligere elev fra hendes samfundsfagsklasse i 2011. Det blev springbrættet til at undersøge, hvordan det egentlig var gået med klassen. Hun undersøgte blandt andet, hvilke uddannelser, eleverne havde fået. Og glædelig overrasket fandt Pernille Dalbjerg ud af, at 80 procent af eleverne havde erhvervet en samfundsvidenskabelig uddannelse.

Den første fest er møntet på studenterårgangene 2010 til 2017. Desuden er 10 års-jubilarerne fra 2018 og 15 års-jubilarerne fra 2003 inviteret med. Der indledes med spisning med egen klasse og årgang. Senere på aftenen kommer livebandet "Scoretrick" og spiller hits fra 70´erne, 80´erne og 90´erne.

- Vi håber, at rigtig mange gamle elever kommer til festen. Og at venner og familie i lokalområdet, vil underrette eleverne hvor end i landet, de befinder sig. Billetter skal købes på forhånd og senest den 9. marts via skolens hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste