Billede beskrivelse

Nicolas og dagtilbuddet er flyttet ind på Rømersvej

04. november 2024 kl. 19.03

BRØNDERSLEV: Der var grund til at kippe med flaget den forgangne fredag i Brønderslev. Byens dagtilbud for unge med psykiske og sociale udfordringer markerede nemlig indflytningen i nyrenoverede bygninger.

Det foregik med et stort åbent hus-arrangement, der tiltrak masser af gratulanter.

Nye Veje Nord hedder dagtilbuddet, der nu har fået til huse i den tidligere private børnehave på Rømersvej 2. 

Billede beskrivelse

Nicolas Vilfing er leder og indehaver af stedet, der indtil for nyligt havde adresse på førstesalen over Café Kox i Algade. 

- Men dér løb vi efterhånden tør for plads. Da vi fik muligheden for at købe denne ejendom, slog vi til, konstaterer Nicolas. 

Han har selv bidraget til en stor del af renoveringen. 

- Vi har blandt andet lavet nyt køkken og nye toiletter. I alt har vi brugt omkring en million kroner på at sætte bygningen i stand, fortæller indehaveren. 

Billede beskrivelse

Nye Veje Nord har eksisteret siden 2018. Tilbuddet omfatter et bredt spektrum af socialpædagogiske løsninger for unge. Herunder hjælp til anbringelse i egen bolig, kontaktpædagogstøtte, samtaleforløb og akutte tiltag. 

Ligeledes hjælpes unge, der af forskellige årsager ikke kan følge et normalt uddannelsesforløb eller arbejde.

15 unge mellem 16 og 25 år er for tiden tilknyttet Nye Veje Nord, der beskæftiger 8 medarbejdere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste