Nedtur for oprykkerne

Det blev kun til en enkelt sæson i serie 2 i denne omgang for VHG/GS

29. oktober 2019 kl. 06.49

HALS: End ikke mirakler kan længere sætte skub i forhåbningerne om overlevelse i serie 2 for seniorherrerne hos VHG/GS. Det er fakta efter 0-3-nederlaget hjemme mod bundproppen, ”Nordens Paris”. Med nederlaget er VHG/GS isoleret på næstssidstepladsen uden mulighed for avancement inden sidste spillerunde. Her møder holdet Aalborg Freja på udebane.

I skæbnekampen så det ellers længe lovende ud for oprykkerne. De hvidblusede værter havde flere store tilbud og sad på spillet det meste af 1. halvleg.

Trængslerne begyndte først for alvor, da gæsterne tre minutter før pausen dygtigt omsatte en kontra til føring. Målet skabte tydelige frustrationer hos VHG/GS-spillerne, og tendensen fortsatte efter sidebyttet. ”Nordens Paris” fik bedre og bedre greb om matchen, og midtvejs i 2. halvleg blev der slået endnu et søm i kisten. 0-2-målet blev reelt afgørende for matchen, hvor den fodboldmæssige nedtur blev fuldendt for hjemmeholdet i det 84. minut.

VHG/GS har 10 point på kontoen – tre færre end Storvorde/Sejlflod, som er bedst indbyrdes.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste