Billede beskrivelse

Natursten hitter

27. juni 2017 kl. 08.20

Synes du, marmor lyder flot, men også meget besværligt? Hos Garant Brønderslev har man succes med naturtro efterligninger af de populære natursten, fordi de er markant mere robuste - og meget billigere.

- En af de store tendenser inden for fliser er natursten som marmor og skifer. Men de fleste, der har ejet et marmorbord, ved også, hvor svært det er at holde sådan et pænt og pletfrit, fortæller Vagn Aage Haaning fra Garant i Brønderslev.

- Derfor rykker fliser, der ligner marmor, travertin eller sandsten, men blot har mange flere fordele end ægte natursten, kraftigt i salgskurverne lige nu. Det mærker man blandt andet hos Garant Brønderslev, hvor efterspørgslen på de praktiske fliser er røget i vejret inden for de seneste fem år:

- Her har du mulighed for at få den smukke effekt fra natursten, men uden alle ulemperne. Det er keramiske klinker, og derfor kan de rengøres med alle slags kemikalier, der trænger ikke farve ned i dem, og de får ikke mærker. Den store fordel er, at du ikke kan se forskel. Det her er helt klart en tendens, vi kommer til at se mere af fremover. Også i køkkenindustrien, hvor træbordplader vil blive udfaset. Vi oplever ganske enkelt, at folk ønsker, at de ting, vi ofte bruger i dagligdagen, skal kunne holde til noget, siger produktchef Christian Mílan fra Garant.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste