Billede beskrivelse

Natur- og miljøpris uddeles

Der er seks nominerede til både natur- og miljøprisen samt tre til titlen ”Årets træ”

24. november 2018 kl. 07.02

BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommunes uddeler natur- og miljøprisen 2018 samt prisen for titlen ”Årets Træ”. Det sker tirsdag 27. november klokken 16 på rådhuset i Dronninglund.

Her vil borgmester Mikael Klitgaard stå for prisuddelingen.

Der har været indkaldt forslag til modtagere af hæderen, og alle forslag er siden blevet vurderet af sagkyndige og af Brønderslev Kommunes Grønne Råd.

Der er nomineret seks kandidater til natur- og miljøprisen. Det er Altuglas International, Cubic modulsystem, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev Forsynings energianlæg, Green Instruments og

Ole Riemer.

Til at få titlen som ”årets træ” er der nomineret tre træer. Det er blodbøgen, Hjørringvej 179, Brønderslev, lindetræet, Hjørringvej 179, Brønderslev og bøgetræet ”Bette Pers Kærestetræ”, Nørre Allé 6, Brønderslev.

Brønderslev Kommune oplyser, at natur- og miljøprisen kan tildeles personer, foreninger, virksomheder eller institutioner, der frivilligt gør en særlig indsats for naturen eller miljøet. Det kan f.eks. være en indsats, som skaber ny natur eller fremmer et alsidigt dyre- og planteliv. Det kan f.eks. også være produktionsmetoder, produktudvikling eller andet, der sparer energi, mindsker forurening eller på anden måde gavner miljøet.

For at komme i betragtning til prisen for titlen ”Årets Træ” skal træet være mindst 10 meter højt, med en diameter i brysthøjde på mindst 40 cm og desuden være markant i landskabet.

Der har været indkaldt forslag fra offentligheden, og alle forslag er blevet omhyggeligt vurderet af sagkyndige og af Brønderslev Kommunes Grønne Råd. Den endelige afgørelse er blevet truffet af det Grønne Råd.

Alle er velkomne til at være med til prisoverrækkelsen, der skal ske tilmelding.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste