Billede beskrivelse

Når livet bliver for fedt

20. februar 2018 kl. 08.19

Henrik "Røde" Jensen er for mange bedst kendt som manden, der i sin tid hentede USA’s tidligere præsident Bill Clinton til Frederikshavn. Det var i 2006 i en periode, hvor Henrik "Røde" Jensen arbejdede i døgndrift, og hvor det hårde liv som eventmager var tæt på at koste ham livet. En skyhøj kropsvægt, manglende søvn, højt blodtryk og mange andre skavanker var konsekvensen af at glemme sig selv i jagten på succes.

Den 14. marts lægger "Røde" så vejen forbi sognegården i Vester Hassing. Det sker i en væsentlig lettere og sundere udgave end den, der kendetegnede ham for år tilbage. Ved foredraget deler han sin historie, som blandt andet handler om stor selvtillid og lavt selvværd. Det er også fortællingen om at bestemme sig for at lade døden vente og om at vælge den ultimative udvej for at komme af med halvdelen af en massiv kropsvægt. I dag rammer Henrik "Røde" Jensen de ønskede kilo på badevægten og fremstår i genopbygget stand. Det har dog ikke været nemt og vejen til et sundere liv har været fyldt med masser af dæmoner.

Menighedsrådet står bag arrangementet, der begynder kl. 19.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste