Billede beskrivelse

Musik i teltet

25. december 2017 kl. 12.48

De seneste dage har julehygge teltet i gågaden i Brønderslev lydt af julemusik i den mere jazzede stil. Det er Jens Fisker Xmas Duets som har sørget for rolig julestemning mens man har hygget sig med varm kakao og vafler.

Jens Fisker har også optrådt sammen med Jakob Sørensen, der er en sand mester med sin trompet.

- Det har været en stor musikalsk juleoplevelse, lyder det fra handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

- De to dygtige musikere sørgede for at byen osede af amerikanske julesange, krydret så de fremtræder mere i den jazzede stil.

Jakob Sørensen blev i januar kåret som Årets Nye Jazznavn på P8 Jazz, og har haft stor succes med sin cd "Bagland", som ligeledes er navnet på den kvintet han normalt spiller med.

Men lørdag spillede han sammen med Jens Fisker, lærer på Kulturskolen i Brønderslev, og en efterhånden meget erfaren guitarist der lever af sin passion for guitarspillet.

- Julehyggeteltet har været en rigtig succes. Det er stedet hvor man kan få en hurtig 5 -10 minutters pause fra julegaveindkøbene, og vi vil gerne skabe en atmosfære i byen hvor indkøbene kan kombineres med levende musik i gaden, påpeger handelschef Lars Bisgaard Andreasen, der gerne vil udbygge teltet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste