Musik hele weekenden

Musikskolelever fra hele Nordjylland var samlet i Brønderslev til talenttræf

09. marts 2020 kl. 08.44

BRØNDESLEV: I den forgangne weekend var Brønderslev Kulturskole vært for et årligt talenttræf, hvor elever fra alle 12 musikskoler i Region Nordjylland inviteres. Der var 80 elever med, og weekenden bød på musik på en lang række forskellige måder - herunder individuelle clinics, sammenspil, orkester og master classes.

Souschef i Brønderslev Kulturskole René Krone melder om en rigtig god weekend.

- Det er gået helt fantastisk. Det var virkelig fedt at sætte et punktum med koncerten her i aften, fortalte han søndag aften.

Det hele foregik på Brønderslev Gymnasium, hvor de 80 unge mennesker har overnattet, spist, hygge og spillet sammen.

- På tværs af grupper opstod der noget socialt, og det var rigtigt fedt, fortæller René Krone.

Weekenden bød også på to koncerter med elever fra MGK (Musikalsk Grund Kursus).

Der deltager både rytmiske og klassiske talentelever til den årlige talentweekend. Værtsskabet går på tur mellem skolerne.

Talenteleverne blev undervist af 11 forskellige musikere og lærere fra de Nordjyske Kulturskoler og konservatorierne i Aalborg og Aarhus.

Der deltog otte-ni elever fra Brønderslev, og deres forældre var også aktive med at hjælpe til med det praktiske.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste