Billede beskrivelse

Museumsforening åbner dørene og kigger ind i fremtiden

02. marts 2022 kl. 08.00

Museumsforeningen for MOSS inviterer til åbent hus på Vildmosemuseet i Brønderslev torsdag 3. marts.

- Museumsforeningen vil samle alle museumsinteresserede og folk, som er nysgerrige efter at kende baggrund og udviklingsmuligheder for den by eller egn, hvor de bor, lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen.

- Vi vil gerne fortælle om historien bag Museum for Forsyning og Bæredygtighed med øje for fremtidens museumsforening. Alle er velkommen. Og undervejs i programmet vil der være små overraskelser og udlodning af præmier.

Åbent hus-arrangementet gennemføres torsdag 3. marts mellem klokken 15 og 18.

Nye planer to museerne

Museumsforeningen er støtteforening for Museum for Forsyning og Bæredygtighed, der lige nu er optaget af etablering af Vildmosemuseet i PN’s tidligere bygning som en del af det kommende Kulturområde Hedelund.

- En renovering af Dorf Møllegård igangsættes i løbet af de kommende år, oplyser museumsforeningen i en pressemeddelelse.

På Dorf Møllegård kan interesserede frem til 1. april booke besøg i særudstillingen ”GYS – væsner i mørket”, og i juni åbnes særudstillingen LORT.

- Museumsforeningens medlemmer bliver løbende inddraget, og får mulighed for at støtte op som praktiske hjælpere, tilføjer foreningen.

Status og fremtidskig

Torsdag byder formand Jens Tofting velkommen til åbent-hus-arrangementet på Vildmosemuseet, og herefter vil Runa Christensen, Jens Tofting og Birte Nielsen præsentere Museumsforeningen og hvad den er rundet af. Gæstene får indblik i historien bag museumsforeningen.

Museumsdirektør Anne Provst vil efterfølgende fortælle om Museum for Forsyning og Bæredygtighed og give et kig kigge ind i fremtiden. Og Ole Agger Hansen og Jørgen Abildgaard runder eftermiddagen af. De vil fortælle, hvorfor museumsforening er vigtig og hvad foreningens opgaver.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste