Billede beskrivelse

Motionstur med naturvejleder

Der er mulighed for at indlede det nye år med en travetur

30. december 2019 kl. 11.35

BRØNDERSLEV: Traditionen tro arrangerer naturvejlederne motionstur først i det nye år 5. januar kl.13.

Hans Peter Johansen står i spidsen for turen i samarbejde med Sund By og Hjerteforeningen.

- Efter den gode julemad trænger vi alle til en rask travetur, og også i år går turen gennem et naturskønt område, fortæller Hans Peter Johansen.

Turen tager i år sit udgangspunkt ved lejrskolen Vesterskov (kør fra Brønden mod Flauenskjold, markeret med et ugleskilt) og går ad veje og stier (bl.a. dele af Hærvejsruten) gennem Pilegårds Mølle Plantage og retur til Vesterskov.

- Turen er på ca. 4,5 kilometer med middel sværhedsgrad, slutter hans Peter Johansen og anbefaler at man medbringer fornuftigt fodtøj og evt. kaffe /the.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste