Motionstur i Lunken

29. december 2017 kl. 08.29

Naturvejlederne inviterer alle interesserede på en rask travetur i den vinterstille skov omkring Naturskolen i Lunken ved Hellum. Deltagerne mødes søndag 7. januar kl. 13 i Naturskolen i Lunken.

Turen der arrangeres i samarbejde med Hjerteforeningen og Sund By, er en frisk travetur på fire-seks kilometer.

- Ruten vil følge mark og skovstier så vidt muligt ad hærvejen. Der vil være mulighed for at afkorte ruten for deltagere, som finder ruten for hård, fortæller naturvejleder Hans Peter Johansen, der leder turen.

- Undervejs vil der være enkelte korte stop, hvor der fortælles om historien bag hærvejen og den varierende natur i området. Hvis det våde og blæsende vejr fortsætter, har vi mulighed for at lægge ruten, så vi går i læ og undgår glatte og ufremkommelige stier, fortsætter Hans Peter Johansen, der opfordrer alle til at medbringe kaffe, som kan nydes i Naturskolens lune lokaler efter turen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste