Mikroskoper og iPad’s hitter

02. juli 2017 kl. 07.01

Mikroskoper, iPads, trådløse projektorer og lydmåtter. Det er nogle af de digitale redskaber, som børnene i 21 daginstitutioner i Aalborg gerne skulle blive mere fortrolige med. De deltager nemlig i et projekt, der handler om at inkorporere digitale medier i hverdagen.

- Tablets associeres ofte med stillesiddende aktiviteter, og derfor er nogle forældre måske kritiske over for mediet. Virkeligheden er dog, at børn helt ned til vuggestue- og børnehavealderen allerede er bekendt med digitale medier, for modsat forældrene tilhører de en generation, som aldrig har kendt en verden uden digitale medier. Derfor er det også en naturlig del af deres opvækst, fortæller projektkonsulent Henrik Søndergaard Nielsen fra Udviklingsafsnit for Børn og Unge.

Han mener således ikke, der er grund til bekymring - og projektet har også fået en fin modtagelse i de børnehaver og daginstitutioner, som deltager.

- Aktiviteterne med redskaberne kan justeres, så vi hele tiden rammer børnenes udviklingszoner, fortæller pædagog Merete Ræbild Nedergaard fra Her har man blandt andet fået iPads, en trådløs projektor, et Easi Scope-mikroskop, en interaktiv væg og SoundAround-lydmåtter.

- Børnene synes værktøjerne er helt, vildt sjove. De samler børnene på en ny måde og giver en helt anden form for læring, forklarer Merete Ræbild Nedergaard.

Børnehuset bruger for eksempel deres iPads til at dokumentere børnenes leg med redskaberne, og det er den god til, fordi det hele kan streames på institutionens info-skærm. Men man gør også meget for at inddrage bevægelse i legene med de digitale redskaber, og mikroskopet, som kan forstørre et objekt 40 gange og sende billedet videre til børnenes iPads er også et stort hit, der giver mod på flere oplevelser i naturen. På billedet ses det, hvordan børnene flokkes om mikroskopet og iPaden, hvor de er ved at undersøge strukturen i et grønt blad. De digitale værktøjer hitter hos børnene. Det er nyt og spændende, men sam-tidig nemt at bruge. Med redskaberne åbner sig en hel vifte af lege og aktiviteter, hvor børnene samtidig kan være i bevægelse og aktive samtidig med at de lærer nye ord, lyde eller bliver klogere på verden, når den forstørres 40 gange lige foran deres nysgerrige øjne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste