Billede beskrivelse

Mette har arrangeret ny vandrerute i byen

20. juli 2023 kl. 06.00

Forleden kunne man i Asaa indvie en ny sti. Livsruten kaldes den, og den er skabt af Mette Odderskov på baggrund af bogen ’Lykken er’, som hun udgav i 2018. Stien er beliggende i Vestergårds Skov og Store Bouet Skov lige nord for Asaa.

Formand for Fritid-, Kultur- og Turismeudvalget, Steen Søgaard Petersen, holdt åbningstalen ved indvielsen.

- Lykkens er jo nok noget individuelt for alle mennesker, men mon ikke meget af det handler om de gode stunder med dem, man holder af, sagde formanden og fortsatte:

Billede beskrivelse

- Måske er lykken et stykke musik, som kan frigive endorfiner i kroppen, eller en løbetur eller en bilferie. Min oplevelse af lykke er noget, vi oplever i magiske øjeblikke gennem livet. Der kan være mange ’rugbrødsdage’ med madpakker, logistik og hurtig aftensmad, inden ungerne skal i seng. Men også hverdagene kan rumme momenter af lykke, når man oplever familiens adskilte liv blive til en fælles fortælling hen over aftensmaden. Jeg håber, Livsruten kan giver stunder til eftertanke og snakke om, hvad der lige præcis gør dig lykkelig, sagde Steen Søgaard, hvorefter han sammen med Hildo Rasmussen klippede den røde snor og dermed åbnede Livsruten.

Herefter begav de mange fremmødte sig ud på ruten, hvor der med 35 meters mellemrum er opsat 31 skilte med smukke billeder og citater. De er alle skrevet af danskere i alle aldre om lykken gennem livet, lige fra barndommen, ungdommen, voksenlivet til den sene alderdom.

Billede beskrivelse

- Jeg har taget afsæt i de 500 danskere, jeg har interviewet. Med deres udsagn i baghovedet bliver det en vandretur gennem livet enten med sig selv, hvor man kan lave refleksion, eller sammen med andre og i dialog, fortalte Mette Odderskov.

Efter traveturen var det muligt at få stillet sulten ved en opstillet pølsevogn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste