Billede beskrivelse

Masser af børn og dagplejere gik i optog gennem Dronninglund

11. maj 2023 kl. 13.53

Alle byens dagplejere og deres børn var med, da den kommunale dagpleje i Dronninglund i onsdags holdt Dagplejens Dag.

Det er en landsdækkende årlig begivenhed, der altid finder sted anden onsdag i maj. Formålet med dagen er at synliggøre dagplejen og det store arbejde, dagplejerne går og laver i det daglige.

Billede beskrivelse

Og man må sige, at de var synlige, da de i strålende solskin kl. 9.30 med festligt pyntede vogne fyldt med forventningsfulde børn startede det lille optog fra Falckstationen og bevægede sig gennem byen i adstadigt tempo til MENY. En politibetjent gik i spidsen og sørgede for, at alle kom sikkert gennem trafikken.

Billede beskrivelse

Efter et lille ophold ved MENY gik turen tilbage ad Slotsgade til Falckstationen, hvor brandbilerne var stillet frem, og børnene fik mulighed for at kigge nærmere på de flotte skinnende køretøjer.

Mange tilskuere var mødt op for at se de mange børn på deres tur rundt i byen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste