Maritim hygge i Hals
Hals Søsportscenter var onsdag genstand for stor tilstrømning. Under overskriften "En dag ved Limfjorden" havde Aalborg Naturvejledere, Hals Turistforening og de lokale søspejdere kaldt til samling til et væld af maritime aktiviteter.
Både turister og fastboende lagde vejen forbi tiltaget, hvor der blandt andet blev fisket med net efter smådyr på det lave vand. Ligeledes var der mulighed for at hygge sig med kajak- og optimistjolle-sejlads i havnebassinet, hvor søspejderne bidrog med nyttige råd.
- Der har været rigtig mange besøgende. Det har været hyggeligt og nu glæder vi os til at gentage succesen, tilføjer hun med henvisning til, at søspejderne i august står bag et lignende arrangement, siger formanden for Hals Søtrop, Vivi Markbjerg Hansen.