Mange studerede de døde kroppe
Indtil for få år siden var synet af døde kroppe og udforskning i anatomien, udelukkende forbeholdt de lægestuderende i universiteternes sektionssale.
"Real Human Bodies" har dedikeret sig til opgaven, at formidle anatomisk viden til interesserede gæster - især til skoleklasser.
Søndag var udstillingen nået til Brønderslev Hallen, og her var der en pæn tilstrømning gennem hele dagen.
Nogle hundrede lagde vejen forbi hallen for at se den usædvanlige udstilling.
Dog blev åbningen forsinket en time, da der var problemer med lastbilen, der fragtede kroppene til Brønderslev.
Udstillingen består af en omfattende samling af eksponater, konserverede menneskekroppe, organer og moulager.
I alt omfatter udstillingen ca. 200 udstillingsstykker. Detaljerede forklaringer, multimediepræsentationer og plancher om generelle og mere specifikke emner omkring den menneskelige krop, tjener ved siden af eksponaterne til vidensformidlingen.
Udstillingen "Real Human Bodies" tilbød elever og lærere et omfattende uddannelsesprogram. Den anatomiske udstilling beskæftiger sig med alle relevante emner i læseplanen for 6.-10. klassetrin, og yder et væsentligt bidrag til videreuddannelse i medicinske erhverv.
Men da det var en søndag, udstillingen var i Brønderslev, var der ikke mange skoleklasser, der deltog.
Hovedemnerne er skelettet og bevægeapparatet, hjerne, nervesystemet, hjerte, åndedræt, lunger og blodkredsløbet, indre organer, nyrer og urinveje og fordøjelsessystemet
Desuden gives der mulighed for at få detaljeret viden om emnerne organdonation, kræft, AIDS, alkohol og nikotin.
Udstillingen undlader helt bevidst udfordrende, unaturlige poseringer og effekttrick ved præsentationen af de fulde kropseksponater.
Optisk er eksponaterne lig med universiteternes donerede kroppe på sektionsbordene, der anvendes af de fremtidige læger til studiet af anatomien.
De viste plastinerede eksponater er udlånt fra firmaet Corcoran Laboratories, Michigan (USA) - som er de førende amerikanske producenter af medicinske produkter - til de medicinske fakulteter.
De stiller eksponaterne til rådighed i hele udstillingens varighed. Når udstillingen slutter, returneres eksponaterne.
De amerikanske legemsdonorer (Body Donation Program / Willed Body Program) har i levende live bestemt, at deres kroppe efter dødens indtræden, skal tjene til uddannelse af læger og til oplysning af lægfolk.
I USA donerer omkring 20.000 mennesker årligt deres kroppe til anatomien.
Konserveringsprocessen, der er anvendt på eksponaterne er udviklet af Dow Corning Corporation of Midland, Michigan, USA.
Corcoran Laboratories ejer, de globale patentrettigheder for denne proces (siden 1996).