Der blev strikket flittigt søndag eftermiddag på Kunstcentret. Kunstneren Sisse Fog Odgaard ses yderst til højre. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Man skal altid have et strikketøj i tasken

STRIKKEPROJEKT: Kunstnenen Sisse Fog Odgaard vil strikke 10.000 skyggekugler, og hun er godt på vej

03. maj 2021 kl. 10:07
Der blev strikket flittigt søndag eftermiddag på Kunstcentret. Kunstneren Sisse Fog Odgaard ses yderst til højre. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
På Kunstcentret udstilling var der udstillet 300 skyggekugler, og det så imponerende ud. Målet er 10.000! Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

På udstillingen, der sluttede i søndags på Kunstcentret, var en af kunstnerne Sisse Fog Odgaard, der havde udstillet 300 kugler strikket af bomuldsgarn. De 300 kugler er blot en lille del af et stort projekt, hvor kunstneren vil nå op på 10.000 kugler til en stor udstilling. Derfor har hun opfordret strikkeglade folk rundt om i hele landet til at strikke disse kugler og sende dem til hende. Det er allerede blevet til over 3.000, men der er langt igen. Derfor mødte kunstneren i søndags op på Kunstcentret med garn og strikkepinde. På forhånd havde hun opfordret andre strikkeglade til at møde op, så de sammen kunne strikke kugler. Man var blevet opfordret til at medbringe mindst 7 gram bomuldsgarn og en tyk rundpind str. 8-10 eller tykke strømpepinde.

Sisse Fog Odgaard har klar mening med de mange kugler.

- Jeg har lavet noget lignende før, men med langt færre kugler. Tanken er, at man i hver kugle lægger en seddel med et ord på det, man helst ikke vil være. Altså ens skyggesider. Alt det man kunne sætte i enden af sætningen: ”Men jeg er i hvert fald ikke…”. Det kunne være ord som doven, nærig eller noget andet, der hører til ens skyggesider. Sådan startede det, men nu er projektet så omfattende, at vi jo nok ikke har SÅ mange skyggesider, så jeg er kommet lidt væk fra det med ord. Nu er det mere en fryd for øjet. Jeg kan godt lide, når der er mange, og 10.000 bliver jo fuldstændigt overvældende. På Kunstcentret er der 300. Det er flot, men tænk så 10.000! Det er også så dejligt at lave noget med andre og drage folk ind i det, og nu kalder jeg det crowd-knitting, siger hun og peger på, at de mange kugler skal blive til en giga udstilling.

- Jeg ved endnu ikke hvor. Det er ikke så nemt at overbevise et kunststed om, at jeg kan levere de mange kugler. Det er meget nemmere at overbevise strikkerne om, at de skal levere kugler. Jeg er dog sikker på, at det nok skal blive til noget. Vi skulle have været færdige sidste år, men alle mine workshops blev aflyst, så nu fortsætter vi til nytår, og så må udstillingen komme i 2022.

En af de strikkeglade damer, der mødte op, var Vibeke Faurholt fra Agersted. Hun medbragte en pose med 100 kugler, hun havde strikket.

- Jeg strikker altid og nyder det, så det er helt naturligt for mig at være med i projektet. Det er dejligt nemt at strikke disse kugler, men det tager alligevel en lille time at færdiggøre en enkelt kugle. Jeg nyder det og elsker at strikke. Faktisk mener jeg, at man altid skal have et strikketøj i tasken, siger Vibeke Faurholt.

- Det er ikke så mange, der stikker så mange kugler. Min svigermor har dog strikket 300, og der er heldigvis mange flittige mennesker rundt omkring. Ellers ville mit projekt jo også være helt umuligt, slutter Sisse Fog Odgaard, mens strikkepindene gløder.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu