Madholdet serverede valgflæsk
Mandag aften klokken 18 indbød seks mere eller mindre, lokale kandidater til Byrådsvalget 21. november borgerne i Ø. Brønderslev på en god omgang valgflæsk med kartofler og persillesovs.
Der var godt 50 borgere i byen der tog imod tilbuddet og mødte frem for at smage på maden og høre hvad kandidaterne ellers havde at byde på.
For fabrikationen af den danske hofret, stod NI herrer fra AOF’s madlavningshold under kyndig ledelse af Gitte Hansen
Meldingerne går på, at det er et talentfuldt madhold, for maden smagte deltagerne.
Politikerne, der bød vælgerne på aftensmad, var Søren Lauritsen (V), Peter Stecker (K), Bjarne Axelsen (R), Henning Jørgensen (SF), Ole Jespersgaard (S) og Erik Sørensen (DF). Ydermere var der følgende politiske kandidater til stede i salen: Stig Staunskær (K), Majbritt Iversen (V), Klaus Riis Klæstrup (V)), Lone Lønbro Jensen (K) og Johannes Trudslev Pedersen (S).
Aftenens kampdommer i den politiske diskussion, der efterfulgte maden, var lokale René dAHL Jeppesen, der sørgede for at alle fik nogenlunde samme taletid.tex