Billede beskrivelse

Målkongen til Jerslev

21. marts 2018 kl. 01.00

Støtteforeningen for 9740 holder torsdag 5. april klokken 19 foredrag med hele Danmarks Preben Elkjær.

- Der er lagt op til en fantastisk aften, lyder det fra arrangørerne.

Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980’erne og målkonge på det legendariske 1980’er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. Derudover var - og er - han for flere generationer af danskere et ikon på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe - uden sammenligning, i øvrigt, påpeger støtteforeningen.

- På denne aften kommer du tættere på legenden Preben Elkjær i et underholdende og sjovt foredrag fyldt med anekdoter. Preben Elkjær gennemgår sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 1980’er-landshold. Og så kommer han også ind på tiden efter, nnemlig sin civile karriere inden for tv, forretningslivet og som fodboldkommentator.

Foredraget vil være spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1.

- Danskerne kender Preben Elkjær som landsholdets målkonge nummer ét på det legendariske 1980’er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. Holdet var utroligt populært og kendt for sin charmerende elegance, eksploderende angrebskraft og fodboldsangen Re-Sepp-ten. I dag fortæller Preben Elkjær ærligt og underholdende om sin karriere både på landsholdet og i store udenlandske klubber.

- Preben Elkjær var en anderledes og modig angriber, som med sin uortodokse stil og sin fandenivoldskhed lavede mål, der brød med den gængse fodboldlærdom.

- Foruden sin landsholdskarriere herhjemme spillede Preben Elkjær også i flere udenlandske klubber som FC Köln og Hellas Verona FC. I 1999 blev Preben Elkjær optaget i sportens Hall of Fame.

- Vi lover, at det ikke bliver kedeligt!  Og så får du en perfekt optakt til Danmarks deltagelse ved VM 2018 i Rusland, fastslår støttekredsen.

Billetter kan købes på https://stoetteforeningen9740.nemtilmeld.dk eller via Tikko.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste