Billede beskrivelse

Lokale Falck-folk har fået ny tankvogn

10. november 2024 kl. 06.00
Opdateret kl. 11.35

DRONNINGLUND: Der var stor glæde på Falckstationen i Dronninglund i torsdags, da Nordjyllands beredskab afleverede en helt ny og moderne tankvogn til stationen. Det var borgmester Mikael Klitgaard, der overrakte nøglerne til stationsleder Christian Sonne-Schmidt, der naturligvis glædede sig over den tidlige julegave.

- Det har længe været et ønske at få en ny tankvogn, da den gamle var slidt og trængte til udskiftning, fortæller han.

Billede beskrivelse

Den nye tankvogn har en masse tekniske finesser. Den har bl.a. en vandkanon, der kan fjernstyres.

- Den nye tankbil er ligesom en personbil med masser af udstyr. Der er laneassist, fartpilot og masser af kameraer overalt. Den er stort set klar til at blive taget i brug, men vi skal lige have alt flyttet med over fra den gamle tankvogn og have den indrettet. Der er fyldt vand på, og det drejer sig om 6.800 liter. Det lyder af meget, men ved en større brand skal der bruges masser af vand. Vi har heldigvis flere biler, der kan køre med vand, så nu er vi godt rustet til de kommende brande, lyder det fra Christian Sonne-Schmidt.

Overdragelsen af den nye tankvogn blev fejret med kaffe og kage, efter at tankvognen var blevet prøvekørt med borgmesteren som passager.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste