Lofoten tur retur
"Turen går til Lofoten i Freja af Nibe". Det er titlen på et indlæg i Østvendsyssel Højskolekreds på torsdag. Dagens gæst er Jørgen Fristrup, der vil fortælle om turen i sin sejlbåd på 33 fod.
Jørgen Fristrup vil fortælle om sin sejltur til Lofoten og tilbage igen. Det var en tur, der varede tre en halv måned. Det blev til anløb i mange havne, bl.a. Farsund, Egernsund, Stavanger, Bergen, Trondheim, Bodø og Kjerringøy.
Jørgen Fristrup vil fortælle om sejlturen langs Norges vestkyst med den storslåede natur med høje fjelde, dybe fjorde, midnatssolen og charmerende fiskerlejer. Foredraget ledsages af billeder.
Mødet er klokken 9.30 i Hjallerup Kulturhus.
Alle interesserede kan deltage, og der kan købes kaffe.