Billede beskrivelse

Livlig og fin oplevelse på Hjørnet

Mek Pek & The Debitors gav en forrygende koncert i Dronninglund

10. marts 2020 kl. 13.58

DRONNINGLUND: Der er ikke plads til så mange på Hjørnet i Dronninglund, så de fine koncerter, der afholdes her, får alle præg af noget intimt. Gæsterne er meget tæt på de optrædende, og det giver en speciel stemning.

Det gjaldt også i fredags, hvor Mek Pek & The Debitors optrådte for et veloplagt publikum.

- Det blev en meget livlig og god oplevelse med Mek Pek og co. Én af de musikalsk bedste koncerter vi har haft, fortæller Ulrik Elmkvist Eriksen, der er den musikalske tovholder for koncerterne.

- Vi var kun omkring 40, og der er faktisk plads til flere, men alligevel hænger en sådan aften heldigvis sammen økonomisk, oplyser han.

Næste koncert, der samtidig er sæsonens sidste, er med engelske Other Roads.

- Så skal jeg til at se på næste sæson, der bliver den tredje, slutter Ulrik Elmkvist Eriksen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste