Kys sklerose farvel
Scleroseforeningen kysser sklerose farvel og samler penge ind til forskning i sygdommen sclerose. Det gøres ved at opstille indsamlingsbøsser i butikker, cafeer og supermarkeder rundt omkring i det danske land, og i Brønderslev og Hjørring står Scleroseforeningens farverige indsamlingsbøsser allerede klar i butikkerne nu.
Som noget særligt i forbindelse med Scleroseforeningens butiksindsamling i år, kan man vinde en tur for to til Paris og andre præmier. Alt man skal gøre for at være med i konkurrencen er at tilmelde dig inden 1. juli 2018 på siden her: https://scleroseforeningen.dk/kys
Man kan lysse sklerose farvel ved at putte penge i en af bøsserne, som lige nu er at finde i butikkerne i Brønderslev, Hjørring og omegnsbyerne. Indsamlingsbøsserne står i kæderne Rema1000, Arnold Busck og Kop & Kande og i en lang række andre butikker, cafeer og supermarkeder, som bakker op om indsamlingen og en verden uden sklerose.
Ud over indsamlingsbøsserne vil man i Rema1000 også kunne købe en allergitestet Kys Sclerose Farvel- læbepomade til 20 kr. og støttestregkoder til 30 kr.
Man kan starte sin egen indsamling og støtte forskning i sklerose. Man kan samle ind med alt fra armbøjninger og kvittede smøger til hjemmelavede kager og armbånd. Man kan starte sin egen indsamling her: https://indsamling.scleroseforeningen.dk/.
Man kan støtte forskning i sklerose med 30 kroner ved at SMS’e teksten KYS30 til 1231 eller støtte via MobilePay på nummeret 4011 7109.
- Det er seje frivillige, som har været ude og stille indsamlingsbøsserne op. Med de frivilliges hjælp sættes fokus på sklerose samtidig med, at der bliver samlet ind til den vigtige forskning i sygdommen.
Cirka 16.000 danskere lever med sklerose, og sygdommen er i kraftig stigning. Hvert år får ca. 650 stillet diagnosen sklerose, og to ud af tre er kvinder.
Sklerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet. Langt de fleste får diagnosen i alderen 20-40 år. For nogle er sygdommen pludselig og aggressiv, for andre udvikler den sig langsomt og gradvist. Sklerose kan ikke helbredes. Men forskningen gør hver dag fremskridt, og derfor sætter Scleroseforeningen stor pris på alle bidrag.
Overskuddet går til forskning i sklerose
I år er det sjette år i træk, at Scleroseforeningen holder butiksindsamlingen for at samle penge ind til forskning i sklerose. Scleroseforeningen finansierer en stor del af den danske skleroseforskning, og al overskud fra butiksindsamlingen går til forskning i sklerose.