Kunsten tager med dig på sommerferie
Byens liv: Hele sommerferien holder Nordjyllands store kunstmuseum workshops i vandkanten lige dér, hvor du slikker sol, bader og spiser is
Nu hvor klokken har ringet ud til sommerferie på skolerne, rykker Kunsten Kreativitarium ud med sjove familieaktiviteter i Hals, Løkken, Blokhus, Vestre Fjordpark og de mange andre populære nordjyske vandhuller.
Der vil i alt være ti åbne familieworkshops hen over sommeren, hvor kunstnere og kunstformidlere sætter familier i gang med at lave kunstnerisk stangtennis og CoBrA-drager.
Kunsten har god erfaring med konceptet. Bare i løbet af det seneste år har Kreativitarium besøgt adskillige nordjyske byer, været med under større events i byen og fyldt DSB’s familievogn med kreativitet hele vejen fra København til Aalborg.
Da Kunsten var lukket på grund af restaurering modtog museet hæder og ros for forskellige initiativer med at bringe alle aktiviteterne ud, hvor folk er.
Her sker det
2. juli: Slettestrand – ved Han Herred Havbod, Slettestrandvej 158-162, 9690 Fjerritslev
7. juli: Blokhus Strand – ved nedkørslen ved hestefolden
14. juli: Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals
16. juli: Løkken – ved Kystfiskerimuseet, Ndr. Strandvej 17, 9480 Løkken
21. juli: Blokhus Strand – ved nedkørslen ved hestefolden
23. juli: Slettestrand – ved Han Herred Havbod, Slettestrandvej 158-162, 9690 Fjerritslev
28. juli: Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg
30. juli: Løkken – ved Kystfiskerimuseet, Ndr. Strandvej 17, 9480 Løkken
4. august: Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals
Du kan læse mere på kunsten.dk/togo2020