Kulturdagen aflyses
KULTUR: Der bliver ingen kulturdag i Brønderslev i år
Der er tradition for en årlig kulturdag i Brønderslev på og omkring biblioteket. Men i år aflyses det.
Det oplyser Borger 9700 i en pressemeddelelse.
- Det er en dag, som vi alle ser frem til, men på grund af nuværende Coronasituation ser vi os desværre nødsaget til at aflyse dagen i 2020, oplyser de.
- Vi ser frem til i 2021 igen at kunne afholde kulturdagen.
Borger 9700’s Kulturgruppe, Brønderslev Bibliotek, Brønderslev Kulturskole og Brønderslev Ungdomsskole står hvert år sammen om kulturdagen, som plejer at finde sted den sidste lørdag i september måned. I år skulle det altså have været 26. september.