Kreativt værksted
Brønderslev Bibliotek har kreativt værksted i denne uge
BRØNDERSLEV: - Kom og hyg dig med dine venner eller familie i vores kreative perleværksted, sådan lyder opfordringen fra Brønderslev Bibliotek.
- Her kan du ud af de berømte hamaperler lave din egen hyggelige lampe eller hygge med kreative perlemotiver. Lamperne er nemme og sjove at lave og kræver kun, at I selv sørger for en lyskæde med batteri eller et elektrisk fyrfadslys.
Værkstedet er åbent - du møder bare op, når det passer dig. Det sker på Brønderslev Bibliotek i dag samt tirsdag, torsdag og fredag klokken 10-17.