Billede beskrivelse

“Kongen” gæstede Fjordparken

04. oktober 2023 kl. 20.02

The King of Rock’n Roll nåede aldrig til Danmark i sit alt for korte liv. Heldigvis lever historien om Elvis Presley videre, og siden sin død i 1977 er myten om det sammensatte musik-ikon blot vokset. 

I dag findes der bogstavelig talt tusindvis af Elvis-performere og forleden lagde én af disse vejen forbi Fjordparken i Hals. Her havde det lokale centerråd kaldt til samling til en eftermiddag i selskab med Karsten Holm. 80 gæster var på plads i festsalen, hvor dagens hovedperson bidrog med et indlevende portræt af sit alias i både sang og fortælling. 

Tilhørerne blev klogere på alt fra Elvis’ barndom og tidlige ungdom til mødet med Sam Phillips fra Sun Studierne og om gennembruddet som musiker. Karsten Holm berettede ligeledes om Elvis’ filmkarriere og naturligvis om det altødelæggende pillemisbrug i 70’erne. 

Billede beskrivelse

På repertoireret var nogle af stjernens største klassikere – heriblandt Love Me Tender og Can’t Help Falling in Love.

Den hyggelig eftermiddag blev suppleret med en indbydende menu fra Møllehuset i Asaa, ligesom Sparekassen Danmark Fonden Hals havde sponsoreret den musikalske underholdning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste