Komik og manglende boldøje

Komikeren Nikolaj Stokholms spillede med på Ulsted-holdet i serie 6 kamp

24. august 2019 kl. 07.39

ULSTED: Det hører til sjældenhederne, at omkring 1.000 tilskuere finder vej til en serie 6-kamp på Ulsted Stadion. Det var dog tilfældet tirsdag aften, hvor de lokale helte tog imod Voerså IF i en showkamp.

Anledningen var komikeren Nikolaj Stokholms entré på Ulsted-mandskabet, der med ham på holdet bestemt ikke var blevet forstærket. Tværtimod udviste den sjove, blege mand en udpræget mangel på boldøje, hvilket også var årsagen til, at et tv-hold optog kampen. Den vises på TV2-Zulu som et led i en serie om komikerens udueligheder udi diverse discipliner.

Og morsomt var det. Nikolaj Stokholm, der på dagen var gjort til anfører for Ulsted og som i 1. halvleg vogtede målet, var ligeså ringe som rygtet forinden antydede. Ved pausen havde han nærmest egenhændigt lukket ni mål ind. 13-2 endte kampen i Voersås favør.

Det ene af de to Ulsted-mål blev efter sidebyttet scoret af dagens hovedperson til stor jubel for det talstærke publikum.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste