Lørdag d. 12.juni. kl.14-16.30 er der igen havekoncert på ”Solvangen” (Solvangsvej 34) i Brønderslev.
Det sker

Kom og hør musik på Solvangen

16. maj 2021 kl. 12:00
Lørdag d. 12.juni. kl.14-16.30 er der igen havekoncert på ”Solvangen” (Solvangsvej 34) i Brønderslev.
Det er 7.gang at Vivi Steffensen afholder en sommerkoncert i sin have, hvor man kan lade sig underholde med musik fra forskellige genre.

Lørdag d. 12.juni. kl.14-16.30 er der igen havekoncert på ”Solvangen” (Solvangsvej 34) i Brønderslev.

”Vi har, som sidste forår, været nervøse for, om det kunne lade sig gøre at gennemføre koncerten pga. Corona- reglerne”, udtaler Vivi Steffensen.

Det er heldigvis muligt nu efter sidste udmelding fra regeringen, men man skal dog vise en negativ Covid19-test eller Corona-pas for at kunne deltage i koncerten.

”Så få nu bestilt tid til testning i god tid”, - vi vil så gerne se en masse koncertlystne mennesker i vores have.

Der vil fortsat, som sidste år, være opstillet stole med god afstand imellem, så alle kan føle sig trygge”.

Det er 7.gang at Vivi Steffensen afholder en sommerkoncert i sin have, hvor man kan lade sig underholde med musik fra forskellige genre.

Der vil traditionen tro blive budt på salonmusik med ”Salontrioen” (Nils Bjerre, Bendt Møller Christensen og Vivi Steffensen), men trioen vil også dele sig op i mindre enheder og spille kompositioner for violin-klaver og cello-klaver.

Per Møller (sang) er med igen i år, og han og Vivi Steffensen vil bl.a. fremføre Verdis ”La donna é mobile” fra operaen ”Rigoletto”, ligesom man kan glæde sig til at høre ham synge kendte toner fra sangspillet ”Sommer i Tyrol”.

Vivi Steffensen vil spille og synge Hans Schreibers ”Kærlighed” med tekst af Knud Pheiffer, samt fremføre Edward Griegs lyriske klaverstykke ”Bryllup på Troldhaugen”.

I sidste halvdel af koncerten spilles der blues/jazz fremført af såvel blues-bandet ”Four Blues”, som består af Erik Jensen (guitar), Christian Jørgensen (bas), Jørgen Gade (trommer) og Vivi Steffensen (klaver/orgel), som af duoen ”Jensen & Steffensen” (Erik Jensen/Vivi Steffensen).

Så for 7.gang er der lagt op til en afvekslende musikalsk eftermiddag.

Vivi Steffensen håber, at der igen i år vil være mange, der finder vej til koncerten i hendes have.

I tilfælde af meget dårligt vejr vil koncerten blive forsøgt flyttet til en anden lokalitet eller blive aflyst. I så fald vil det blive skrevet ud på Facebook samt fremgå af et skilt ved indgangen til Solvangsvej 34.

Vivi Steffensen håber dog på godt vejr til arrangementet, og en enkelt lille byge samt lidt vind kan, i lighed med de tidligere år, sagtens klares med et tæppe og en paraply.

Der er gratis entré.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu