Billede beskrivelse

Kom med en tur i vinterskoven

19. november 2022 kl. 13.01

”Rør blot ikke ved min gamle jul”, citatet passer fint på naturvejledernes traditionsrige adventsarrangement, som har skabt god julestemning i mange familier i mere end 25 år.

Arrangementet tager sit udgangspunkt i Naturskolen Håndbæksvej 140 i Jerslev første søndag i advent kl.13.00.

- Vi går i spredt orden ud i vinterskoven for at samle materiale til juledekorationer. Tilbage i Natruskolen er der fyret op i brændeovnen og repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening står klar med gratis æbleskiver og gløgg, mens juleværkstederne åbnes, fortæller naturvejlederne.

Der er mulighed for at male skovnisser og snemænd, lave juledekorationer, naturvejlederne står klar med gran, ler og træskiver.

Deltagerne kan også lave vokslys af bitavler, og for de fingernemme er der lysesiv, som man kan binde julebukke af.

Arrangementet slutter først når roen og mørket sænker sig over vinterskoven, slutter naturvejlederne.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste