Kølig midsommer i Hals

24. juni 2017 kl. 06.40

Blæsten gik i sandhed frisk over Limfjorden, da Hals Søtrop og Hals Søs Venner fredag aften havde kaldt til samling til Sankt Hans-fest. Det kølige vejr virkede dog ikke afskrækkende, og adskillige hundrede borgere havde fundet vej til Østpieren. De kunne her høre elinstallatør Michael Lund holde båltale og blandt andet causere over det lokale engagement som et vigtigt middel i kampen om at bibeholde liv, handel og bosætning. Senere bidrog bålet til at holde hekse og trolde fra livet, alt imens Drachmanns midsommervise blev udsat for folkets fællessang.

Festlighederne kulminerede med musik i teltet ved Robin Walters.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste