Billede beskrivelse

Køkkenchef åbner restaurant Textur

Ruths Hotels køkkenchef Dennis Juhl vil åbne egen restaurant i Aalborg til september

06. maj 2017 kl. 10.26

Dennis Juhl åbner restaurant Textur i Aalborg og overlader køkkenet på Ruths Hotel til Jakob Spolum 1. september

Dennis Juhl, køkkenchef på Ruths Hotel gennem tre år, er nemlig klar til nye udfordringer.

Ny mand på pladsen i Skagen bliver Jakob Spolum, kendt fra bl.a. Restaurant Sletten i Humlebæk Havn, Munkebo Kro på Fyn m.fl.

Skiftet sker dog først til september, og Dennis Juhl vil derfor være at finde på Ruths Hotel sommeren over.

Da Dennis Juhl i 2014, efter at have arbejdet som souschef i et års tid, tiltrådte som køkkenchef på Ruths Hotel, lovede han at blive i stillingen mindst 2 år. Nu efter 3 år som køkkenchef har han besluttet at drage videre og åbne sin helt egen restaurant i Aalborg. Men inden han kaster sig over det nye eventyr, tager han selvfølgelig sommersæsonen på Ruths Hotel med.

- De sidste fire år på Ruths Hotel har uden tvivl været nogen af de bedste, sjoveste og mest udfordrende i mit liv. Det har været en god udviklingsproces, hvor jeg har mødt en masse fantastiske gæster og nået mange af mine mål sammen med et super team. Tiden er nu rigtig for mig til at begynde et nyt kapitel, hvor jeg åbner restaurant Textur i Aalborg, fortæller Dennis Juhl.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste