Klippedag på skolen
Nørreådal friskole i Serritslev har holdt en juleklippedag. Børnehaven åbnede dørene for alle de besøgende klokken 9, og her var der mulighed for at klippe, lave havregrynskugler og julegaver.
Der var en lille cafe med æbleskiver og saft. Klokken 10 begyndte klippedagen på skolen. Der kunne klippes julepynt i klasserne og i sløjdlokalet var der mulighed for at lave juledekorationer.
Der var flere end 40 besøgende i børnehaven.
- Flere familier havde børn begge steder, så der var store og små søskende med rundt, fortæller pædagog Ann L. Hansen fra Lilleå.
- Det var en rigtig hyggedag. Her i december skal der nu hygges med nisse besøg, mere juleklip, julehemmeligheder til mor og far, Lucia-optog, og inden jul skal vi alle danse og juletræet.