Klatretur på de svenske klipper

24. august 2017 kl. 09.56

For sjette år i træk har Ulsted Klatreklub benyttet muligheden for at skifte de trygge klatrevægge i træningslokalerne ud med klipper og fri natur i Sverige.

I weekenden var klubben på klatretur i Gøteborg-området. Ti børn og voksne tog del i arrangementet, hvor øen Øckerø dannede udgangspunkt for disciplinen bouldering. Desuden blev det til flere sejlture til fastlandet, hvor der blev sportsklatret med reb og seler.

I øvrigt har Ulsted Klatreklub brugt sommeren på at om- og tilbygge lokalerne på Houvej. Her slås dørene snarligt op til en ny indbydende klatrehal.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste