Billede beskrivelse

Kendt kro lukket

29. december 2017 kl. 08.29

Luneborg Kro og Hotel er lukket. Det oplyser kroen fredag eftermiddag på sin hjemmeside og på Facebook.

Her står også, at kroen må aflyse alle reservationer og annullere bestillingerne for nærværende, hvilket også inkluderer bestillinger på nytårsmenuerne.

- Vi er utrolig kede af det. Selvfølgelig havde vi helst set, at kroen kunne køre videre, men vi har ikke kunnet få den til at give et overskud, siger Carsten Øvlisen, formand for bestyrelsen på Luneborg Kro og Hotel.

Som det ser ud nu, bliver Luneborg Kro og Hotel erklæret konkurs.

- Hele vejen har vi selvfølgelig arbejdet for, at kroen skulle overleve, siger han.

I december 2013 gik Luneborg Kro konkurs, men åbnede igen i juli 2014 efter, at en kreds på cirka 30 investorer købte kroen i Store Vildmose af konkursboet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste