Billede beskrivelse

Kendt familievejleder besøger Ulsted

13. februar 2018 kl. 10.56

Den kendte familievejleder Lola Jensen er aftenens hovedperson, når der 28. februar igen inviteres til Kulturaften i konfirmandstuen i Ulsted. Her er der lagt op til en både munter og informativ aften, hvor Lola Jensen sætter spot på den ofte komplekse hverdag med job, familie og børn.

Lola Jensen behandler de daglige rutiner i en humoristisk kontekst, og problematikkerne serveres med et glimt i øjet.

Lola Jensen er kendt for utallige debatindlæg om hverdagslivet og især udfordringerne med at få familielivet til at hænge sammen. Hun har også skrevet flere bøger, og er de senere år især kendt for sin tilbagevendende medvirken i Go’morgen Danmark på TV2.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste