Billede beskrivelse

Kanindåb i roklubben

14 aspiranter skal bevise deres værd som fuldgyldige roere

18. august 2019 kl. 06.39

HALS: Der venter med garanti et festligt syn, når Hals Ro- og Kajaklub den kommende fredag afvikler årets såkaldte ”kanindåb”.

14 aspiranter skal udsættes for Kong Neptuns nådesløse justits og bevise deres værd som fuldgyldige roere. Går det som vanligt, må de forvente at skulle stå model til såvel en kold dukkert som lettere bespottelse fra den strenge havgud. Det hele foregår vanen tro i udklædt tilstand og med efterfølgende fest for foreningens medlemmer.

Kanindåben løber af stablen klokken 16.30, og alle er velkomne til denne del af seancen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste