Det er sundt og bæredygtigt at spise kål. Derfor lavede eleverne på 7. klasses valghold en spændende ret med kål. De fleste spiste den med stor appetit. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

55 klasser fra Brønderslev Kommune deltager i Coops klimainitiativ

25. november 2021 kl. 08:00
Det er sundt og bæredygtigt at spise kål. Derfor lavede eleverne på 7. klasses valghold en spændende ret med kål. De fleste spiste den med stor appetit. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Mads kan godt lide kål og bruger gerne kål, når han selv laver mad derhjemme. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
De sidste rester skrabes af panden af en flok drenge, der nød den asiatiske ret med kål. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Der var delte meninger om smagen af kål. De fleste spiste den tilberedte ret med stor fornøjelse, mens andre var mere tilbageholdende. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Kan man få børn til at elske kål, og kan kål i højere grad blive en middagsfavorit i børnefamilierne? Det undersøgte mere end 150.000 danske skoleelever, da de sammen med GoCook fra Coop eksperimenterede med den sunde og klimavenlige kål på landets skoler med start lige efter efterårsferien.

Coops klimainitiativ

58 skoleklasser i Brønderslev Kommune deltog, da GoCook Smagekassen blev delt ud til de mange klasser til det, der må betegnes som landets største madaktivitet på skolerne.

- Spidskål og grønkål er blevet populære hos mange voksne, men kål er lidt af et problem hos børnene. Her kender de unge kålen som en bitter og smattet sag, der lugter. Det er ærgerligt, for kål kan smage fantastisk, det er supersundt, og så er det en af de mest klimavenlige fødevarer, vi har, siger Bente Svane Nielsen, der er projektchef for GoCook.

GoCook er Coops madprogram og en del af Coops klimainitiativ, og missionen er at skabe den første generation af børn og unge, som er bedre til at lave mad end deres forældre. Smagekassen er GoCooks største projekt. Her kan skoleklasser over hele landet hvert år bestille en kasse fyldt med råvarer og undervisningsmaterialer. Det er der mange, der benytter sig af. I Brønderslev Kommune var det bl.a. SuperBrugsen Dronninglund, der stod for at uddele de mange kasser.

Delte meninger blandt børnene

Dronninglund Skole deltog med en række klasser, og da skolens hjemkundskabslokaler er under renovering, fragter man eleverne til Asaa Skole, hvor undervisningen foregår midlertidigt.

Her stod der kål på menuen, da et valghold fra 7. klasse i sidste uge lavede mad med kål. Bami goreng hed den asiatiske ret, de lavede. Den indeholdt bl.a. nudler, gulerødder, asparges, grønkål og kyllingebryst. Under arbejdet med retten lærte eleverne, hvordan man nedtoner den bitre kålsmag ved at lynstege grønkål og broccoli. Alligevel var der blandt eleverne delte meningerne om anvendelse af kål i maden.

- Jeg kan faktisk godt lide det. Jeg laver også mad derhjemme og bruger også kål. Det smager godt, sagde Mads. Katrine brød sig derimod slet ikke om det.

- Jeg kan ikke lide smagen. Jeg har smagt på det, men bryder mig ikke om det, sagde hun.

Rasmus havde det også lidt anstrengt med kål.

- Det smager sådan set godt nok, og jeg har ikke noget imod det, men jeg vil hellere have mere kød. Jeg kan ikke undvære kød. Så må jeg købe en elbil engang for at opveje mit kødspiseri, sagde han.

Nu kan det være svært at diskutere smag, men eleverne har i hvert fald lært at tilberede kål på mange forskellige måder og fået kendskab til forskellige kåltyper. Nu skal det så vise sig, om de har fået lyst til selv at tilberede og spise mere kål derhjemme.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu