Juletravlhed i Hals Sangkor
Hals Sangkor har meget et se til i december. Hele fem optrædener er på programmet, og allerede den kommende søndag går det løs med deltagelse i adventsgudstjenesten i Hou Kirke.
Onsdag den 6. synger koret julen i møde med en koncert i Hals Kirke. Koncerten har deltagelse af gæstesolist Merhawi Habtom, som synger og spiller egne sange. Få dage senere - den 10. december er det så Øster Hassing Kirke, der danner ramme om en koncert. Her bydes samtidig på Lucia-optog med børn fra Gandrup Skole.
Tirsdag den 12. december optræder Hals Sangkor i Odd Fellow-logen i Aalborg, inden det travle juleprogram afrundes den 13. december med et hyggearrangement på Værestedet i Gandrup.
Herefter holder sangkoret en velfortjent julepause frem til den 31. januar.