Lions Club, Sophie Hedvig sælger ud af dekorationer og kranse, når der 25. november er julestue på Hals Museum. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Julestue på Hals Museum
Der lagt op til en hyggelig dag for både børn og voksne, når Hals Museum den 25. november danner ramme om en julestue. Lions Club, Sophie Hedvig står bag det traditionsrige arrangement, der har for vane at skabe trængsel. Værterne sælger selvkreeret julepynt i form af kranse og dekorationer. På forhånd har Lions-kvinderne således været i skov og have for at samle materialer til julepynten.
Der er fri entré samt kaffe og kage til gæsterne, og overskuddet går til julehjælp for værdigt trængende i den tidligere Hals Kommune.
Arrangementet løber af stablen mellem 10 og 16.