"Da nissen kom forbi" var titlen på ungdomsholdets juleforestilling. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Julespil fyldte salen
Skansespillet benyttede den forgangne weekend på at opføre hele to forestillinger. Begge var centreret om julen, og mens børneholdet fremførte stykket "Efter Snehvide", så stod ungdomsholdet bag "Da nissen kom forbi".
Begge forestillinger var spækket med humor og bidrog til at skabe højt humør i salen i de nye rammer på Aalborgvej i Gandrup. Her var der både fredag, lørdag og søndag fuldt hus til dobbeltforestillingerne, som især trak masser af familiemedlemmer indenfor.
Vanen tro blev Skansespillets juleopsætninger suppleret med hygge. I pauserne var der således rig lejlighed til at forsyne sig med gløgg og æbleskiver.